Billedet viser en gruppe demonstrationer som er på vej til en demonstration ved Christiansborg i København

Historiske demonstrationer

På denne side kan du se en liste over de vigtigste danske og internationale historiske demonstrationer.

Danske historiske demonstrationer

Slaget på Fælleden

I Danmark dateres demonstrationerne langt tilbage. En af de vigtigste demonstrationer var Slaget på Fælleden d. 5 maj 1872. Her demonstrerede arbejderbevægelsen ulovligt for bedre arbejdsforhold, og de blev angrebet af beredent politi. Siden starten af 1890’erne bestemte Anden Internationale sig for at gøre 1. maj til arbejderbevægelsens internationale kampdag.

Antiatomprotestkampagnen

Kort tid efter Anden Verdenskrig begyndte modstanden mod atomvåben at føre til mange demonstrationer i Danmark og resten af Europa. Reelt set kæmpede disse kampagner for, at der ikke skulle ske et kollektiv atomselvmord. De første danske demonstrationer blev arrangeret af Aldrig Mere Krig i forbindelse med raketaffryinger i Aarhus-havn i 1959 og 1960. Aldrig Mere Krig fik i samarbejde med andre fredsforeninger dannet Kampagnen mod Atomvåben i 1960. Denne kampagne kæmpede for, at der ikke måtte være atomvåben på dansk jord, at befolkningen skulle blive oplyst om mængden og følgerne af radioaktivt nedfald, regeringen skulle sørge for, at Danmark ikke blev et bombemål og slutteligt skulle regeringen arbejde for et forbud mod enhver form for anvendelse af kernevåben internationalt. 

Kampagnen mod Atomvåben startede de såkaldte påske marches i Danmark, som blev holdt mellem 1960 og 1963. Under demonstrationerne gik demonstranterne fra Holbæk til København, hvorefter der blev holdt et afsluttende arrangement i hovedstaden. I 1962 havde Kampagnen mod Atomvåben deres største fremmøde med hele 30.000 demonstranterne på det afsluttende møde. Det politiske klima ændrede sig omkring 1963, og det gjorde Kampagnen mod Atomvåbens gennemslagskraft også. I 1966 sluttede kampagnen helt. Dog har Danmark ingen atomvåben i dag, og det kan vi muligvis takke Kampagnen mod Atomvåbens arbejde for.

Kampen mod Europa Fællesskabet

Da Danmark skulle optages i EF blev en stor del af befolkningen og de politiske partier så utilfredse, at de skabte Folkebevægelsen mod EF. Dette var en sammenslutning af delegerede fra 150 lokalafdelinger og 25 landsdækkende organisationer med støtte fra flere af regeringens partier. I løbet af 1972 blev der afholdt mange demonstrationer imod Danmarks optagelse i EF, men denne aktivitet kulminede d. 1 oktober 1972, dagen før afstemningen, da 80.000 mennesker samledes foran Rådhuspladsen, som ikke ønskede at Danmark skulle være en del af EF. Denne demonstration var organiseret af Folkebevægelsen mod EF og Socialdemokraterne. Dog blev det endelige resultat fra valgdagen et stort ja til EF. I 1973 blev Danmark endeligt optaget i det Europæiske Fællesskab. 

Demonstrationer for klimaet

Under FN’s klimakonference i 2009 gik mange borgere på gaden for at demonstrere på klimaetsvegne. Konferencen foregik mellem d. 7 og 18 december og d. 12 december gik mellem 60.000 og 100.000 mennesker på gaden i København. Demonstranterne samlede på Christiansborgs Slotsplads og gik derefter mod Bella Centeret. De kæmpede ikke blot for klimaforandringerne, men også for klimaretfærdighed og for en lige magtbalance under topmødet mellem det globale nord og syd. 

Under demonstrationen anholdte politiet mere end 500 demonstranterne og tilbageholdte dem med strips i op til 5 timer. Siden blev det dømt at politiet handlede ulovligt, og at de skulle betale ca. 4 millioner til 500 frihedsberøvede.

Dette var blot et par af de demonstrationer, som har fundet sted i Danmark. De sidste par år her der endnu været flere klimademonstrationer, men også som LGBT+ demonstrationer, Black Lives Matter demonstrationer, dyrevelfærds demonstrationer, arbejdsforholds demonstrationer og mange mange flere.

Danske industriarbejdere demonstrere for at får bedre vilkår

Internationale historiske demonstrationer

Black Lives Matter

På den internationale scene er der også flere enormt kendte demonstrationer, som lyder genklang i de fleste lande verden over. For nyligt kom der igen fokus på Black Lives Matter bevægelsen, da en sort mand, ved navn George Floyd, blev dræbt af en hvid politimand i Minneapolis i 2020. George Floyd blev på brutal vis holdt nede af politimanden med et knæ placeret på sin hals, således at han ikke kunne få vejret. Videoer af denne hændelse gik hurtigt viralt, og protesterne startede i denne sammenhæng. Demonstrationerne bredte sig i løbet af en uge til 75 stater i USA og det meste af den vestlige verden fulgte hurtigt trop. Millioner af mennesker gik i perioden efter Georg Floyds død på gaden for at protestere imod den dårlige behandling af sorte mennesker.

Den Franske Revolution

En af de demonstrationer, som er historisk kendt skete tilbage i 1789 og blev starten på den Franske Revolution. Her stormede de parisiske borgere Bastillen, som dengang var et symbol på luksus og magt. Demonstranterne halshuggede guvernøren og startede revolutionen, som ville stå på et årti mere. Protesterne sørgede for at vælte det franske monarki og gøre det til en republik i stedet.

I have a dream

En af verdens mest kendte citater stammer fra en af de mest kendte demonstrationer, nemlig demonstrationen i Washington i 1963, hvor der protesteredes imod systemisk forskelsbehandling af afroamerikanske borgere i Amerika. Det var til denne begivenhed at  Martin Luther King holdt sin berømte tale med citatet “I have a dream”. Omkring 200.000 mennesker mødte op til demonstrationen, og marchen krediteres i dag med at have hjulpet The Civil Rights Act fra 1964 og The Voting Rights Act fra 1965, på vej.

Fred og tanks

I 1989 demonstrerede Kinas befolkning for en demokratisk stat, og den 4 juni var omkring 1 million demonstranter fredeligt samlet på Beijings Himmelske Fredsplads. Regeringen valgte at sende tanks ind og åbne ild mod demonstranterne, der afholdte en fredelig demonstration. Det er endnu uvist hvor mange mennesker, regeringen dræbte. 

Antikommunistisk kæde

I et andet kommunistisk land i 1989 afholdtes en anden historisk demonstration. Millioner af indbyggere lavede en menneskelige kæde på over 643 kilometer gennem Estland, Letland og Litauen. Kæden var en fredelige protest mod det kommunistiske regime, Sovjetunionen. Selvom den menneskelige kæde kun varede et par timer, havde den stor effekt. I løbet af de næste tre år blev alle de baltiske stater selvstændige. 

Selvom alle disse historiske demonstrationer protesterede imod forskellige uretfærdigheder, har de alle sammen det til fælles, at de kæmpede for en bedre verden!

Referencer

https://leksikon.org/art.php?n=551

https://leksikon.org/art.php?n=204

https://leksikon.org/art.php?n=825

https://www.livescience.com/history-biggest-protests#section-george-floyd-and-black-lives-matter-2020

History’s 10 Biggest Protests | Live Science

Scroll to Top