Læs vores guide: Hvordan bliver man frivillig.
Hvordan finder man frivilligt arbejde?
- Find dit interesseområde
Før du begynder lede efter frivilligt arbejde skal du overveje, hvorfor du ønsker at at gå ind i frivillighed. For eksempel:
Vil du gerne give tilbage til samfundet?
Vil du gøre karriere indenfor en NGO men mangler noget på dit CV?
Ønsker du mere socialt samvær?
Vil du gerne hjælpe dyrene?
Brænder du for en bestemt sag? - Find den rigtige NGO
Da du nu er klar over, hvad der driver din motivation, og hvad dit interesseområde er, skal du finde en NGO, der matcher disse. Hvis du ønsker mere socialt samvær, kan du starte i en genbrugsbutik som f.eks. Frelsens Hær eller Red Barnet, i disse butikker får du massere af social kontakt til andre frivillige. Hvis du i stedet ønsker at bruge dit frivillige arbejde til at få et godt CV, skal du måske vælge en af de større NGO’er, som arbejder inden for det område, du gerne vil begå dig i jobmæssigt. Ønsker du at redde klimaet, skal du søge arbejde hos en miljøorienteret NGO som NOAH eller Danmarks Naturfredningsforening. På Our Only Home kan du danne dig et overblik over forskellige NGO’er i Danmark, og hvilke interesseområder de arbejder inden for.
- Søg en stilling i din valgte NGO
Da frivillige organisationer heldigvis altid kan bruge ekstra hjælp, er det ikke svært at finde en stilling hos en af dem. Du kan til at starte med danne dig et overblik over, om der er nogle af de organisationer, du ønsker at være frivillig i, som ligger i dit nærområde. Hvis dette er tilfældet, kan du nemt gå ned og snakke med dem i butikken eller på kontoret. De byder som regel frivillig arbejdskraft velkommen med åbne arme. Organisationerne vil også ofte reklamere for det, hvis de mangler frivillige. For eksempel hænger der ofte sedler i Røde Kors butikkerne, hvis de mangler frivillige. Derudover har de fleste NGO’er en webside, hvor de giver dig instrukser til, hvordan du kan blive frivillig hos dem. Our Only Home har også udarbejdet en side med forskellige danske portaler, hvor du kan søge et frivilligt arbejde. I nogle tilfælde er det nødvendigt at skrive en motiveret ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du ønsker denne stilling, og i andre tilfælde er det knap så nødvendigt. Det er ofte et spørgsmål om at føle sig frem, da nogle bestemte frivillige stillinger kan være meget populære, mens andre aldrig er fuldt besatte.
Guiden hvordan finder man frivilligt arbejde er Skrevet af Lea gormsen.