Dit sociale foraftryk er det impact du gør på andre mennesker rundt omkring i verden

Social impact

Hvad er social impact?

Social impact er et engelsk begreb, og det betyder, enhver positiv forandring, som adresserer eller løser et problem omhandlende social uretfærdighed. Social impact kan både opnås af firmaer og enkeltpersoner. For eksempel opnår et firma positiv social forandring, hvis de giver kvinder og mænd lige meget i løn. Den enkelte person kan f.eks. stoppe med at købe et bestemt kaffemærke, som de er klar over, behandler deres medarbejder uretfærdigt. Social impact handler både om økonomisk og social lighed, men også om miljømæssigt ansvar. 

Social impact er altså den effekt, som påvirker mennesker og samfund, som følge af en handling eller manglende handling, en aktivitet, et projekt, et program eller en politik. 

Se en liste over humanitære NGO’er

Hvordan kan du støtte social retfærdighed?

Som enkeltperson kan du støtte social retfærdighed, hvis du tager aktive valg, når du begiver dig rundt i verden som forbruger. Du skal især være opmærksom, når du køber produkter, som ikke kan produceres i Danmark og i stedet fragtes fra f.eks. ulande. Hvis ikke du finder et fair trade mærke på din kaffe eller chokolade, er det en god ide ikke at købe varen. “Fair trade” mærkerne betyder for dig som forbruger, at den handel du er i gang med at lave, har været fair over for parterne involveret. Fair trade mærkerne sikrer dig, at varen lever op til miljømæssige, sociale og økonomiske krav. Et af de mærker, som tit optræder i Danmark hedder Fairtrade. Inde på Fairtrades hjemmeside er der udarbejdet en liste med de produkter, du skal være særligt opmærksomme er produceret fair, nemlig: kaffe, te, kakao, chokolade, sukker, honning, is, vegetabilske olier,  marmalader, bananer, lime cashewnødder, korn, saft, øl, vin, rom, gin og vodka. Der findes andre social impact mærker end Fairtrade, og derfor er det vigtigt, at du læser på varen, så du sikrer dig, at den har et form for mærkat, der betyder, at varen er produceret etisk korrekt. 

Det er dog ikke kun, når du køber madvarer, du skal være opmærksom på de sociale, økonomiske og miljømæssige forhold bag produktet. Det gælder alle de produkter du køber. Derfor er det til tider nødvendigt at have en forforståelse for de virksomheder, man køber fra, således at man ikke smider en masse penge efter en virksomhed, der behandler deres medarbejdere og miljøet forfærdeligt. 

Fair trade, sikre at dem der producere dine fødevare har bedre vilkår

Virksomhedernes sociale impact

For at en virksomhed kan reducere sit sociale impact skal de lægge en CSR strategi.

Skrevet af Lea Gormsen // 02.07.2022

Referencer:

https://fairtrade-maerket.dk/fairtrade-i-hverdagen/

https://www.goodfinance.org.uk/

Duke University

Scroll to Top