Civilsamfundet er den del af samfundet, som ligger uden for privatsfæren, hvor borgere mødes og debatterer holdninger og i fællesskab søger at forandre og/eller bidrage til systemet. Det inkluderer altså ikke: staten, markedet og det formelle økonomiske- og politiske system.
Civilsamfundet dækker derfor over mange forskellige aktører, initiativer og organiseringer, som for eksempel: foreninger, organisationer, socialøkonomiske virksomheder, selvejende institutioner, sociale bevægelser, frivillige foreninger, fagforeninger, trossammenslutninger, friskoler, forskningsinstitutioner mm.
Civilsamfundets funktion i et demokratisk samfund
Civilsamfundet er en vigtig del af demokratiet, da det er her almindelige borgere kan mødes og diskutere deres holdninger til samfundet. Her diskuteres samfundsmæssige problemer, og hvordan de skal håndteres i fremtiden. Det er dermed også den almene borgers stemme. For eksempel er NGO’en LGBT+ en stemme for de minoriteter, som opfatter sig selv eller deres seksualitet anderledes end normen. En sådan organisation har i mange år arbejdet for bedre vilkår for LGBT+ personer.
NGO
Lær mere om Ikke Statslige Organisationer (Non Governmental Organization) og deres rolle i civilsamfundet.
Andre Organisationer
Om interesseorganisationer, velgørenhedsorganisationer og de andre organisationer, der udgør civilsamfundet.
Socialøkonomisk Virksomhed
Om den unikke danske virksomhedstype, socialøkonomiske virksomheder, som binder samfundet og erhvervslivet sammen.
Lobbyisme
Hvad er lobbyisme, hvordan organiseres det, og hvordan påvirker det civilsamfundet?
Public Affairs
Et Public affairs Bureau udfører lobbyarbejde for flere kunder.
CSR
Læs om Virksomheders sociale ansvar, også kaldet Coporate Social Responsibility.