Ordet stammer fra det britiske ord “charity”, der dækker over foreninger, som beskæftiger sig med almennyttige formål, dvs. de hjælper andre uden at tage betaling for det.[ref]
En velgørende organisation falder ind under begrebet Ikke statslig organisation ligesom en interesseorganisation også gør. Hvis du ikke kender forskellen på de tre, så læs om forskellene på organisationer i civilsamfundet her.
Hvad kendetegner velgørende organisationer?
1. En velgørende organisations formål skal være velgørenhed, altså at give uden at få igen.
2. Organisationen skal være non-profit – hvis den har indkomstkilder såsom indsamling, skal pengene ubestridt gå til at nå organisationens mål.
3. En velgørende organisation må ikke have ejere eller aktionærer [ref]
Velgørenhedsorganisationer kommer i alle størrelser lige fra Læger Uden Grænser, hvis frivillige læger behandler op imod 10 millioner patienter årligt [ref], til en organisation som Danish Muslim Aid der indsamler penge, hospitalsudstyr og tøj i Danmark, som de sender til mennesker i nød hovedsageligt i Mellemøsten.
Ens for de fleste velgørenhedsorganisationer er, at de yder hjælp på steder og i situationer, hvor der er akut behov for det. Langt de fleste er foreninger med et humanitært fokus, som hjælper fattige, krigsofre, udsatte minoriteter eller folk i katastrofeområder både lokalt og internationalt. Velgørende organisationer fokuserer nemlig i høj grad på at hjælpe folk, der er i direkte nød.
Velgørende organisationer er super vigtige da de bringer idealistiske mennesker sammen om en fælles sag, hvor de modsat politikere kan holde fokus og hjælpe både kort- og langsigtet.
Organisering og styring
Velgørende organisationer er i bund og grund en forening ligesom så mange andre. Det vil sige, at de har en bestyrelse, som vælges på en årlig generalforsamling, og hvis opgave det er at sætte strategien og ansætte/styre ledelsen. Det der adskiller velgørende organisationer fra mange andre foreninger er deres behov for kapital. Hvis organisationens formål er at få et land ud af fattigdom eller at hjælpe ofrene efter et jordskælv, er det næsten umuligt at have penge nok til at løse opgaven, derfor har de velgørende organisationer altid en stor fundraising afdeling, og de er oftest afhængige af frivillige, således at en større del af deres midler kan gå til ofrene.
Trosbaserede velgørenhedsorganisationer
Før i tiden udsprang velgørende organisationer fra religiøse institutioner, da de fleste religioner i stor grad handler om etik og medmenneskelighed. Frelsens Hær, Danmission, Danish Muslim Aid og Folkekirkens Nødhjælp er fire aktuelle eksempler på kirkelige velgørende organisationer.
Siden slutningen af anden verdenskrig er langt de fleste velgørende organisationer ikke religiøst funderede, de er idealistiske medlemsstyret organisationer.
Skrevet af Eleni Adamopoulou