Hvordan bliver man filantrop, spørger du? Der er mange forskellige grunde til at gå ind i filantropi. Nogle ønsker at give tilbage, efter de har levet et succesfuldt liv, imens andre har fået nok af verdens lidelser og vier deres liv til at bekæmpe dem. Hvis du endnu ikke er klar over, hvad filantropi er – så læs med her. På denne side kan du i stedet læse, hvordan man giver sig i kast med en karriere indenfor filantropi. Vi ønsker dig held og lykke, der er ikke mange andre som dig [ref].
Hvad er dine ambitioner?
Det første du skal gøre op med dig selv er, hvorfor og hvilken slags filantrop du ønsker at være. Det kan du gøre ved at besvare nogle af disse spørgsmål.
Hvordan bliver man filantrop – 7 spørgsmål:
- Hvad er vigtigst for dig: en specifik sag, flere sager eller generelt at leve som filantrop og give igen?
- Hvor meget tid kan du dedikere til filantropisk arbejde?
- Hvad er din tidshorisont, vil du bruge resten af din karriere på dette eller blot prøve det i en kortere periode?
- Har du penge nok til at forsørge dig selv?
- Hvad kan du bidrage med? Det kan både være personlige kompetencer, indflydelse, tid eller penge.
- Hvad vil du gerne hjælpe andre med igennem dit filantropiske arbejde?
- Hvad vil du gerne opnå for dig selv igennem dit filantropiske arbejde?
Når du først har taget stilling til det ovenstående, kan du lægge en plan for, hvordan du opnår mest mulig succes som filantrop. Husk at “en filantrop” ikke er en beskyttet titel. Se vores liste over verdens største filantropiske fonde.
Vælg din(e) sag(er)
Da du nu er klar over, om du ønsker at kæmpe for en eller flere sager, er det tid til at beslutte hvilken sag(er), det skal være. Det er vigtig at vælge en sag, som du er oprigtigt brænder for, således at din passion ikke brænder ud i længden. Det er også en god ide at vælge en sag, som du har ressourcer til at hjælpe.
Læg en plan og start blødt ud
Uanset størrelsen af dine donationer og om du aktivt vil arbejde i en NGO, så er det smart at danne dig et overblik og lægge en plan, før du kaster dig ud i din nye karriere som filantrop.
Du kan enten sige dit job op og være fuldtids filantrop, være frivillig i din fritid eller finde et fuldtids/deltidsjob i en NGO, hvor du har mulighed for at udleve dine filantropiske drømme. Du kan se nogle af de mulige jobs i NGO’er her – se de bedste danske NGO job-portaler.
Brug lidt ekstra tid på at finde den rette NGO før du starter som frivillig eller sender den første store donation. Det er altid en god ide at lære personerne bagved organisationen at kende, før man dedikerer sig. Din første erfaring som filantrop skulle jo gerne være en fornøjelse.
Så start med at læse vores oversigt over NGO’er i Danmark, og når du finder et par foreninger, du synes lyder lovende så meld dig ind som medlem. Som medlem får du adgang til at høre om deres arbejde og i takt med, at du bliver mere engageret, kan du yde indflydelse på generalforsamlingerne.
En kort opsummering
Guide til hvordan du starter som filantrop
- Sæt dine filantropiske ambitioner
Du skal gøre op med dig selv, hvor meget tid og hvor mange penge du vil og kan lægge i dit nye liv som filantrop
- Vælg dine interesseområder
Des mere fokuseret du er, des højere impact kan du få
- Planlægning
Uanset om du er rig eller fattige, fuldtid eller deltid, bliver du nød til at lægge en god plan, ellers risikerer du at give op