I denne artikel kan du læse om, hvor meget man tjener i løn som medarbejder hos en NGO. De forskellige stillinger tager afsæt i vores anden artikel, “Hvad kan man arbejde med i en NGO“. Det er altså stillinger fra denne artikel, som anvendes her.
Løn som fundraiser
Hvis du ønsker at arbejde som fundraiser for en NGO, er den gennemsnitlige løn på 40.146 kroner om måneden.
Projektleder
Mange NGO’ers arbejde er projektbaserede, og derfor har de ofte brug for kompetente projektledere. En projektleder tjener 39.666 kroner om måneden. De tjener flest penge i Syddanmark og Hovedstaden, og den højeste løn som projektleder ligger på mellem 64 tusinde og 89.999 kroner.
Konsulent arbejde
NGO’er har ofte brug for forskellige konsulenter, som kan vejlede dem på deres vej, derfor er der eksempler på flere konsulent stillinger i det kommende.
Som kommunikationschef tjener man gennemsnitligt 65.455 kroner om måneden. En kommunikationschef tjener mest i Syddanmark og Hovedstaden. Næsten 6 procent af dem får 90.000 tusinde kroner eller mere om måneden.
Som kommunikationsmedarbejder, også kaldet Public Relations medarbejder, tjener man gennemsnitligt 45.494 kroner om måneden. En anden undersøgelse viser, at en kommunikationsansvarlig eller PR medarbejder tjener 33.431 og 55. 550 kroner om måneder.
En managementkonsulent, som hjælper organisationen med at øge deres effektivitet og nå deres mål, får i gennemsnit 39.632 kroner om måneden. De tjener flest penge i Midtjylland og i Hovedstaden. Der er 3,85% af medarbejder med denne stilling, som tjener 90.000 kroner eller over om måneden.
Virksomhedskonsulenten rådgiver organisationerne inden for økonomi, organisation og markedsføring. De får i gennemsnit 37.166 kroner om måneden. De tjener mest i Hovedstaden og Midtjylland. 6,84% af virksomhedskonsulenterne tjener mellem 64 tusinde og 89.999 kroner om måneden.
Som juridisk konsulent tjener du 336 kroner i timen i gennemsnit. Månedslønnen ligger på mellem 36.500-63.293 kroner.
Research medarbejder
En NGO har ofte brug for kvalificerede research medarbejdere, da en stor del af deres arbejde baserer sig på oplysninger om, hvad der foregår af uretfærdigheder ude i verden. En research Associate tjener gennemsnitligt 376 kroner i timen. På landsplan tjener de mellem 37.370 og 65.500 kroner om måneden.
Webudvikler
En webudvikler tjener i gennemsnitligt 31.687 kroner i løn om måneden. De tjener mest i Midtjylland og på Sjælland. Den højeste løn en webudvikler tjener, ligger på mellem 64 tusinde og 89.999 tusinde kroner om måneden, det er kun 1,28% af medarbejdere, der får denne løn.
Skrevet af Lea Gormsen.
Referencer
- Tjek din løn – Lønberegner – Fundraiser | Jobindex
- Projektleder løn og lønstatistik administration (lonstatistik.dk)
- https://www.ca-loentjek.dk/loen/stillinger/PR-og-Kommunikationsansvarlig
- Tjek din løn – Lønberegner – Public Relations | Jobindex
- Management konsulent løn og lønstatistik administration (lonstatistik.dk)
- Virksomhedskonsulent løn og lønstatistik administration (lonstatistik.dk)
- Juridisk konsulent Løn og Lønstatistik (ca-loentjek.dk)
- Research Associate (HR) Løn og Lønstatistik (ca-loentjek.dk)
- Webudvikler løn og lønstatistik data/it (lonstatistik.dk)