Frelsens Hær

 Organisationen hjælper udsatte mennesker, da de ønsker at efterleve Jesus ord om næstekærlighed.

Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Frelsens Hær – officiel mission statement


Om foreningen: Frelsens Hær


Frelsens Hær er en kristen organisation, som tror på Bibelen og de oldkirkelige skrifter. De ønsker at videreformidle evangeliet om Jesus Kristus.

Frelsens Hær er en international bevægelse, der har sine rødder helt tilbage fra London i 1865. Organisationen arbejder i dag stadig for at mindske social uretfærdighed med Guds kærlighed som pegepind. Den danske gren af Frelsens Hær har mange sociale tilbud og initiativer, som hjælper socialt udsatte. De har f.eks. en eftersøgningstjeneste, som hjælper mennesker med at få kontakt til deres kære. Desuden har de også et herberg for hjemløse, som ligger i København, de orkestrerer julehjælp, således at udsatte familier kan holde en ordentlig jul, og de har et nødhjælpsteam, som tager ud, når der opstår katastrofer. Dette var bare et lille indblik i organisationens foretagender, de udfører meget andet vigtigt arbejde.


Projekter og arbejde



Organisation


Globalt hovedkvarter: London

Dansk hovedkvarter: København

Andre lokationer: Mere end 20 lokale afdelinger.

Bestyrelse: Jan Risan, Joan Munch; Lars Lydholm, Eva Marseille, Chris Hull, Jens Schou Hansen, Britta Kilsmark, Kim Nissen og Mette Grovermann


NGO’ens historie i Danmark


Tidslinje

  • 1887: Frelsens Hær bliver oprettet som frikirke i Danmark.
  • Ca. år 1900: Frelsens Hær er på sit højeste med 92 menigheder i landet.

NGO’ens internationale historie


Tidslinje

  •    1865: Frelsens Hær bliver startet i London, de starter dog under navnet Østlondons Kristne Mission.  
  •   1878: Navnet ændres til Frelsens Hær, og organisationen går over til en militærlignende styreform. Organisationen skaber deres første band.  
  •   1880: Organisationen begynder at arbejde i andre lande end England.  
  •   1888: Deres arbejde med unge mennesker formaliseres.  
  •   1894: Frelsens Hærs flåde- og militære league etableres.  
  •   1897: Frelsens Hærs første hospital åbner i Indien.  
  •   1947: Organisationen begynder at arbejde med FN.  
  •   1959: De første grupper for mennesker over 60 år etableres. Her kan ældre mennesker lave aktiviteter eller bare snakke med andre på deres alder.  
  •   2008: General Shaw Clifton fra Frelsens Hær etablerer yderligere the “International Social Justice Commission” bare få gader fra FNs hovedkvarter.  
  •   2016: Organisationen skaber “The Accountability Movement”,  så alle i Frelsens Hær kan holdes ansvarlige for deres handlinger. 

Nævneværdige resultater

  •    1917: 250 frivillig fra Frelsens Hær sejler til Frankrig for at uddele forsyninger og bagværk, inklusiv donuts, til de amerikanske soldater under Første Verdenskrig. Donuttene bliver friturestegt i soldaternes hjelme, og kvinderne, der gør dette, bliver kaldt “Doughnot Lassies” og krediteres med den øgede popularitet af donuts i USA. Nu fejres National Donut Dag den første fredag i juni hvert år for at ære dem, der serverede donuts til soldaterne.  
  •   2004: Organisationen ankommer med det samme efter jordskælvet i Det Indiske Ocean og hjælper nogle af de værst ramte steder og mennesker. De hjælper desuden med at genopbygge huse og både.  
  •   2005: Frelsens Hær hjælper efter orkanen Katrina rammer golfkysten i USA. De bruger 365 millioner dollars på katastrofehjælp, og tilslut har Frelsens Hær udført katastrofehjælp i sammenlagt 900,000 timer. 

Kontroverser

  •    2021: Frelsens Hær udgiver en vejledningspjece med titlen “Lad os tale om racisme”. Den opfordrede medlemmer til at omvende sig og undskyldte racistiske ideologier og begåede handlinger. Kritikere tolker dette som en godkendelse af kritisk raceteori. Organisationen nægtede selv disse beskyldninger men endte med at trække dokumentet tilbage. 

Skandaler

  • 2019: Frelsens Hær beskyldes endnu engang for at være en anti-LGBTQ organisation, Ellie Goulding truer med ikke at optræde til et af Frelsens Hærs arrangementer, og Chick-Fil-A stopper deres donationer til alle, inklusiv Frelsens Hær, som har været indblandet i LGBTQ skandaler. Frelsens Hær benægter at være diskriminerende, selvom der findes beviser på denne opførsel.

Lignende NGO’er


Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-10-20)

Referencer:

da

en

fhportal

datacvr

vox

salvationarmy

Scroll to Top