Projektets formål: CARE ønsker at hjælpe 4 millioner mennesker påvirket af krigen i Ukraine.
Beskrivelse
CARE ønsker at hjælpe 4 millioner i Ukraine!
Torsdag d. 24 februar indledte Rusland et angreb på Ukraine, som den russiske præsident, Vladimir Putin, kaldte en omfattende militær operation. Flere måneder forinden havde Rusland dog oprustet sit militær langs den ukrainske grænse, og det var derfor ikke en kæmpe overraskelse, da russerne gik ind i landet. Desværre har denne krise indtil videre sendt 4 millioner mennesker på flugt ud af landet. Krigsforholdene i Ukraine betyder, at der er ekstra brug for nødhjælp i disse tider.
CARE hjælper heldigvis i Ukraine, de sørger for vand, tæpper, mad og andre basale nødvendigheder til flygtningene. Organisationen ønsker, at deres kriseberedskab skal hjælpe 4 millioner mennesker, som er direkte påvirket af krigen. Det er muligt at donere til organisationen her .
Desuden de mennesker, som er direkte påvirket af krigen i Ukraine, gør CARE sig også klar til at takle og fokusere på de indirekte konsekvenser, som krigen vil have for de mest sårbare i verden. Rusland og Ukraine står samlet for 12% af de kalorier, som der handles med i verden, derudover er begge lande i top fem blandt de største globale eksportører af korn og oliefrø. Krigen kommer dermed til at skabe store forstyrrelser i de globale fødevarekæder, og priserne på disse produkter vil stige. Dette kommer blandt andet til at påvirke lande som Yemen, Syrien, Lebanon, Irak, Nigeria, Bangladesh og Sudan, da de importerer en stor procentdel af deres korn fra Rusland og Ukraine. Da mange af de ovennævnte lande allerede befinder sig i en eller anden form for humanitær krisesituation, vil prisstigninger og muligheden for at importere færre mængder mad ramme disse lande endnu hårdere. Det er allerede muligt at se effekterne i nogle lande. I Somalia, som importerer 90% af deres korn fra Rusland og Ukraine, er prisen på dette allerede steget med 300%, og i Lebanon er prisen på brød steget med 20%. Derfor mener CARE, at det er enormt vigtigt at humanitære organisationer ikke mindsker deres budget til udviklingslandene, som indirekte påvirkes af konflikten, selvom krigen raser videre i Ukraine.
Aktive NGO’er
Tidslinje
24 februar 2022: Rusland går ind i Ukraine, og CARE påbegynder deres arbejde.
Hvordan kan du hjælpe
Lignende projekter
Bæredygtig Ledelse af Vandressourcer
🟢 Projektet skal hjælpe befolkningen i det Vestbengalen med at bruge deres vandressourcer bæredygtigt.Mission Øst hjælper i krigsramte Ukraine.
🟡 Mission Øst hjælper flygtningene inde i Ukraine.Den Grønne Vej: hjælp til ukrainske flygtninge
🟡 Landsforeningen for Økosamfund (LØS) støtter Global Ecovillage Networks Ukraines arbejde med at tage imod flygtninge.Frelsens Hær yder hjælp til Ukraine!
🟡 Frelsens Hær yder stor hjælp i Ukraine og nabolande.Danmission hjælper med dialogen i Myanmar!
🟡 Danmission yder kommunikativ hjælp til befolkningen i Myanmar.Oxfams indsats i Ukraine
🟡 Oxfam yder en stor indsats under krigen i Ukraine.
Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-10-03)