Dyrefondets Sikkerhedsnet

Projektets formål: Dyrefondets Sikkerhedsnet tager sig af dit kæledyr, når du ikke kan!


Beskrivelse


Dyrefondets sikkerhedsnet for hunde og katte

Et af Dyrefondets vigtigste initiativer er “sikkerhedsnettet”. Dette initiativ sikrer kæledyr, hvis ejer pludselig dør eller ikke er i stand til at tage sig af sit kæledyret længere. Sikkerhedsnettet er nemlig til for, at der kan drages omsorg om din hund eller kat i en akut nødsituation. Du kan blive tilmeldt Dyrefondets Sikkerhedsnet, når du støtter organisationen.

Det er vigtigt at du på forhånd har udarbejdet en sikkerhedsaftale med Dyrefondet, som giver dem fuldmagt over kæledyret(dyrene), hvis det utænkelige skulle ske. Da fuldmagten frafalder ved død, er det nødvendigt at Dyrefondet nævnes i dit testamente. Det vil sige, at der i testamentet står noget lignende, “at skulle det utænkelige forekomme, over lader jeg mine dyr til Dyrefondet med øjeblikkelig virkning”.

Ejeren skal også udfylde et oplysningsskema, som giver organisationen en ide om eventuelle pasningsbehov, dyrelæge og fysiske tilstand. Desuden kan det være smart at tilegne sig et dyresikringskort, klistermærke eller sikkerhedsskilt, som videreformidler at der er dyr i husstanden eller f.eks. bilen, hvis uheldet er ude. For eksempel i tilfælde af brand, kan det være smart at have et tydeligt skilt i lejligheden, som skriver “her bor 2 katte”, på den måde vil brandmændene vide, at der endnu er to katte i lejligheden. På dyresikringskortet står der, at Dyrefondet skal kontaktes i tilfælde af en akut nødsituation og nummeret, der skal kontaktes. Denne telefonlinje har åbent døgnet rundt.

Dyrefondet sørger i akuttilfælde for, at din hund eller kat kommer på dyrepension, og de ringer jævnligt for at høre, hvordan det går med dit kæledyr. I tilfælde af at du dør, passer organisationen også på dit kæledyr, først transporterer de det til dyrepensionen, og herefter vurderes det om kæledyret ville egne sig til at få en ny familie. Når familien er fundet, holder Dyrefondet sig stadig opdateret på kæledyrets liv.

Hvis du ønsker at blive en del af Dyrefondets Sikkerhedsnet, skal du bare blive støttemedlem hos dyrefondet. Det koster 250 kroner om året, og du kan blive det her !


Aktive NGO’er



Tidslinje


  • I mere end tredive år har Sikkerhedsnettet eksisteret, det gør det stadig i dag.

Hvordan kan du hjælpe


Lignende projekter


Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-04-08)

Scroll to Top