Projektets formål: Foreningen arbejder på at sikre god dyrevelfærd for bierne og pålidelig økonomisk indkomst til biavlerne.
Beskrivelse
Et af de projekter som Danmarks Biavlerforening arbejder med på nuværende tidspunkt, kalder de Best Practice (Den bedste praksis). Dette projekt handler om at udvikle ny viden, som kan videregives til Danmarks biavlere. Der sættes fokus på at udvikle sunde bigårde med god dyrevelfærd og forstå, hvordan bierne udnytter deres nærområde, dette inkluderer naturtiltag i landbruget. Projektet indeholder tre arbejdspakker, som er kaldet AP1, AP2 og AP3. De vil bruge disse pakker til at udvikle en Best Practice model med værktøjer til biavlerne, som skal sikre gode driftsformer og god dyrevelfærd for bierne. Foreningen ønsker, at resultaterne skal skabe bedre forhold for bierne og biavlere, således at de oplever mindre tab af bifamilier og dermed også mindre økonomiske tab.
AP1 er dataindsamling ud fra flere moniteringsbigårde. Disse data ligger grund for de videre analyser og de kommende modeludviklinger i AP2. Dataene hjælper dog også til den overordnede velfærdsanalyse og model i AP3. Det smarte ved moniteringsbigårde er, at de kan bruges i andre situationer, hvor det ønskes at undersøge f.eks. naturtiltag i landbruget.
AP2 handler generelt om at udvikle en varroa populationsmodel. Varroa er en bestemt parasitmide, der angriber og spiser honningbien. Miden kan kun reproduceres i bikolonier, og de gør dette ved at fastgøre sig til bien og suge fedt fra den, så den bliver svag. Denne model skal give biavlerne et bedre grundlag for deres varroabekæmpelsesstrategi og driftsteknik af bifamilierne. Modellen bliver udviklet på baggrund af data fra AP1.
Tilslut samler AP3 alle dataene i en overordnet analyse og en beskrivelse (Best Practice) af, hvordan de danske biavlere kan sikre sig sunde bier. Dette med specielt fokus på varroabekæmpelse. Foreningen ønsker, at denne undersøgelse skal øge dyrevelfærden, og at bedre dyrevelfærd kan bruges som markedsføring i fremtiden.
Dette projekt bliver støttet af: Promille afgiftsfonden for landbrug.
Aktive NGO’er
Tidslinje
- Projektet har ingen offentlige datoer
Hvordan kan du hjælpe
Lignende projekter
Fur Free Europe
🟡 Fur Free Europe initiativet kæmper for, at gøre det forbudt at opdrætte dyr for deres pels.
Slagtning uden bedøvelse?
🟠 Foreningen kæmpede for, at gøre det ulovligt at slagte dyr uden bedøvelse.
God dyrevelfærd for bierne
🟡 Foreningen arbejder på at sikre god dyrevelfærd for bierne og pålidelig økonomisk indkomst til biavlerne.
Kampen imod pelsindustrien
🟡 Anima arbejder for at stoppe pelsindustrien.
Kampen imod buræg
🟡 Anima arbejder for at afskaffe buræg i hele Danmark.
Stop Vivisection
🟢 Initiativet ønskede at beskytte dyr, som udnyttes til videnskabelig formål.
Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-10-31)