Kampen imod pelsindustrien

Projektets formål: Anima arbejder for at stoppe pelsindustrien.


Beskrivelse


En af Animas vedvarende projekter er kampen imod pelsfarme. Anima har i lang tid arbejdet for at mindske pelsindustrien. Dyrene som opfostres på pelsfarme har det ulideligt. De bor i små bure, indtil de skal dræbes for at lave en jakke. Hvert år bliver ca. 100 millioner dyr dræbt for deres pels. Det er dyr som ræve, mink, chinchillaer, kaniner og mårhunde.

Anima ønsker, at forbrugeren tænker sig om. De mener, at hvis forbrugeren bliver mere oplyst omkring forholdene og de myter, som pelsindsutrien holder, vil færre vælge at købe pels. Dermed har de udarbejdet mange artikler, som giver forbrugeren viden om de forhold pelsdyrene lever under. Anima skriver, at man ikke kan avle deres biologiske instinkter væk og selv efter 100 år i fangeskab, er disse dyr ikke tilnærmelsesvist tamme. Altså bliver dyrene ikke vant til burene.

Anima skriver, at det også er blevet bevist, at dyrenes kummerlige forhold kan have betydning for menneskene. Pelsfarmenes dårlige hygiejne, stres, sygdomme og manglende veterinært tilsyn skaber gode betingelser for at overføre vira. Som vi alle ved, blev det under corona epidemien opdaget, at mink også kan få SARS-CoV-2 og dermed overføre denne til mennesker.

Derudover tror forbrugeren ofte, at ægte pels er mere bæredygtigt end falsk pels. Dette er dog ikke tilfældet.  Ægte pels indeholder stærke kemikalier, der skal sørge for at pelsen ikke går i forrådnelse, og derudover kræver det meget mere energi at lave en ægte pels sammenlignet med en falsk pels. Tal fra 2019 viser dog, atprisen på skind er faldet med mere end 50% siden 2013, hvilket er et tydeligt tegn på at indsutrien er i forfald herhjemme i Danmark. Den samme tendens ses ude i verden. I 2018 besluttede tre af Norges partier, at det fra 2025 skal være forbudt at holde mink- og rævefarme, Estland forbyder opdræt af dyr for pels fra 2026 og Israel har forbudt køb og salg af pels i tøj og andre modeprodukter. Der er altså håb forude!

Anima arbejder over hele verden med at stoppe pelsindustrien. I samarbejde med partnerorganisationer laver de lobbyarbejde, kampagner og dokumenterer de forhold, som dyrene lever under. Anima ønsker også at påvirke politikerne, således at lovgivningen kan blive omstødt til dyrenes fordel. Du kan støtte deres arbejde her!


Aktive NGO’er



Tidslinje


fur

Hvordan kan du hjælpe


Lignende projekter


Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-10-06)

Referencer:

Scroll to Top