Læger Uden Grænser i krigen

Projektets formål: Læger Uden Grænser sender vigtig kirugisk og medicinsk hjælp til Ukraine.


Beskrivelse


Læger Uden Grænsers indsats i Ukraine!

Torsdag d. 24 februar indledte Rusland et angreb på Ukraine, som den russiske præsident, Vladimir Putin, kaldte en omfattende militær operation. Flere måneder forinden havde Rusland dog oprustet sit militær langs den ukrainske grænse, og det var derfor ikke en kæmpe overraskelse, da russerne gik ind i landet. Desværre har denne krise indtil videre sendt 4 millioner mennesker på flugt ud af landet. Krigsforholdene i Ukraine betyder, at der er ekstra brug for nødhjælp i disse tider.

Selvom denne krig først lige er startet, har Ukraine længe lidt under konflikten med Rusland, Læger Uden Grænser har været til stede i landet længe af den grund. På nuværende tidspunkt har de et kirurgisk hold til stede i Kyiv, som træner personalet på et børnehospital i krigskirurgi. Derudover træner de også andre hospitaler i kirugi, således at flere mennesker kan hjælpes ved alvorlige skader.

De tilpasser deres hjælp til de forskellige områder, således at regionerne får den støtte, der er nødvendig. Organisationen donerer forsyninger, medicin og kirurgisk udstyr til de steder, som har mest brug for det. I Bilal Tserkva og Fastiv har de større fokus på ældre mennesker og internt fordrevne med kroniske sygdomme. Her ydes der psykologhjælp og medicinsk støtte. Mange mennesker er flygtet til Lviv, og det betyder, at byens indkvartering er overfyldt, desuden falder temperaturene til minus ti grader om natten. Derfor donerer MSF soveposer, varmt tøj og telte til de organisationer, som uddeler det til dem på flugt i Lviv. Dette var bare nogle få eksempler på den hjælp, MSF yder i Ukraine, men de hjælper også i nabolandene.

I Ungarn yder de f.eks. lægehjælp og psykologisk førstehjælp i samarbejde med lokale organisationer og med støtte fra ungarske læger. Desuden sender de personale og medicinske forsyninger til Polen. De adapterer altså deres arbejde til det sted, som har brug for hjælp. Hvis du ønsker at støtte Læger Uden Grænser, kan du gøre det gennem dette link !


Aktive NGO’er



Tidslinje


  • 24 februar 2022: Rusland går ind i Ukraine, og Læger Uden Grænser påbegynder deres nødhjælp.

Hvordan kan du hjælpe


Lignende projekter


Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-10-03)

Referencer:

Scroll to Top