SOS Børnebyernes hjælp i Ukraine!

Projektets formål: Ukraines børn har brug for hjælp under krigen, og de får det blandt andet fra SOS Børnebyerne.


Beskrivelse


SOS Børnebyernes hjælp til Ukraine!

Torsdag d. 24 februar indledte Rusland et angreb på Ukraine, som den russiske præsident, Vladimir Putin, kaldte en omfattende militær operation. Flere måneder forinden havde Rusland dog oprustet sit militær langs den ukrainske grænse, og det var derfor ikke en kæmpe overraskelse, da russerne gik ind i landet. Desværre har denne krise indtil videre sendt 4 millioner mennesker på flugt ud af landet. Krigsforholdene i Ukraine betyder, at der er ekstra brug for nødhjælp i disse tider.

SOS Børnebyerne er allerede ude ved frontlinjerne og hjælper børnene, og de har brug for din støtte. Det arbejde, som organisationen yder på nuværende tidspunkt, er målrettet støtte og omsorg til forældreløse og udsatte børn i Ukraine, dette gælder også de fattigste og mest sårbare familier, som er tvunget til at flygte. De sørger for, at de hårdest ramte børnefamilier får mad, vand, tøj, tæpper og medicin. De etablerer børnevenligeområder og traumebehandling og psykologisk støtte. De hjælper med, at børnefamilier bliver sammen eller genforenes. Derudover sørger de for at børn, der ingen forældre har eller ikke kan bo hjemme, får en SOS-familie. På den måde har børnene et trygt sted at bo under krigen.

Hvis du ønsker at hjælpe organisationen, koster det 205 kroner om måneden, og der er ingen binding. Du hjælper ved at blive blive byfadder, hvilket betyder at du ikke er fadder for et specifikt barn, men i stedet støtter du SOS Børnebyernes arbejde i Ukraine. Desuden går kun 5,3% af din donation til administrative opgaver, hvilket vil sige at næsten alle pengene går til børnene! Derudover har SOS Børnebyerne lavet en website , hvor du kan læse om, hvad dine penge bliver brugt til. Du kan blive fadder her !


Aktive NGO’er



Tidslinje


  • 24 februar 2022: Rusland starter krigen, og SOS Børnebyerne påbegynder deres vigtige arbejde.

Hvordan kan du hjælpe

Referencer:


Lignende projekter


Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-03-16)

Scroll til toppen