Projektets formål: TUBA starter en skriveskole for unge med forældre, der er alkohol- eller stofmisbrugere.
Beskrivelse
TUBAs Skriveskole
TUBA har i 2020 startet end skriveskole med forlaget Gyldendal. Det er Gyldendals eventchef og en terapeut fra TUBA, som står for det 6 måneder lange skriveforløb. Man kan tilmelde dig forløbet, hvis man går i TUBA eller har gået i TUBA og er over 18 år. Forløbet er gratis og skal hjælpe de unge med at udvikle deres skriveevner. Desværre er der kun plads til 10 unge mennesker på kurset. I 2021 holdt skriveskolen en reception hos Gyldendals Forlag, hvor de udgav de 10 tekster, som de unge havde komponeret under forløbet. Denne reception holdes efter hvert kursus.
Pointen ved denne skriveskole er, at de unge udvikler deres talenter, men samtidig også, at de bearbejder deres egen historie med misbrug i hjemmet. Dette skriveforløb virker altså som et terapiforløb for de unge. En af kursisterne har udtalt sig:
”Min virkelighed har været til forhandling førhen. Men min opfattelse af verden er rigtig. Det at skrive er et fantastisk værktøj til at beskrive mit syn, mine behov, drømme og ønsker i et trygt rum. Det skabte nye fantasifulde løsninger og tiltrængte afslutninger, og det frigav gamle tankemønstre, som jeg var groet fast i. Det er et rum jeg har givet til mig selv og kan tage med videre i livet.”
Landlederen, Henrik Appel fra TUBA, udtaler, at han ønsker, at disse tekster og dette forløb vil inspirere andre unge, der går igennem det samme til at udtrykke sig gennem ord og tekst. Desuden sætter skriveskolen også fokus på TUBA og de tilbud, som organisationen udbyder, og dermed håber de, at flere unge vil søge hjælp hos dem.
Dog er det på nuværende tidspunkt ikke klart, om skriveskolens andet forløb nogensinde bliver startet, eller hvornår dette skulle blive.
Aktive NGO’er
Tidslinje
- 2020: TUBAs skriveskolen startes.
- November 2020: Første kursusforløb starter.
- Maj 2021: Kursusforløbet slutter.
- September 2021: De fejrer udgivelsen af deres tekster ved en reception.
Hvordan kan du hjælpe
Lignende projekter
Obligatorisk fødevaremærkning
🟠 Obligatorisk varedeklaration på fødevarer, skal gøre det klart, hvilke fødevarer der er vegetariske, ikke-vegetariske, veganske og ikke-veganske.Aura – et fællesskab for unge LGBT+ personer
🟡 Aura er et frirum for unge LGBT+ mennesker.#Startsnakken- et podcast
🟡 Sex & Samfund har startet en podcast og en forældreguide med fokus på de akavede snakke, man kan have med sine børn i teenage alderen.TUBAs skriveskole for unge fra misbrugsfamilier
🟠 TUBA starter en skriveskole for unge med forældre, der er alkohol- eller stofmisbrugere.Luftforurening i Danmark
🟠 Rådet ønskede at mindske luftforureningen i Danmark!
Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-04-28)