Projektets formål: UNICEF hjælper børnene i krigsramte Ukraine.
Beskrivelse
UNICEF’s arbejde i Ukraine
Torsdag d. 24 februar indledte Rusland et angreb på Ukraine, som den russiske præsident, Vladimir Putin, kaldte en omfattende militær operation. Flere måneder forinden havde Rusland dog oprustet sit militær langs den ukrainske grænse, og det var derfor ikke en kæmpe overraskelse, da russerne gik ind i landet. Desværre har denne krise indtil videre sendt 4 millioner mennesker på flugt ud af landet. Krigsforholdene i Ukraine betyder, at der er ekstra brug for nødhjælp i disse tider.
UNICEF blev oprettet i 1946 af FN og har siden dengang arbejdet for at hjælpe børn i hele verden. Krigen i Ukraine er ingen undtagelse. Krigen udsætter børn for enormt pres, da de samme med familien eller alene gemmer sig i kældre og metrostationer, og de går fra timer til dage for at nå grænsen og komme ud af landet. UNICEF er til stede i landet og leverer nødvendigheder til børnene, dette inkluderer: varmt tøj, rent vand, medicin, psykosocial støtte og legetøj. De har 47 mobile børnebeskyttelses teams og 140 medarbejdere i landet. Derudover implementerede de en chatbot-app i midten af marts, der giver information om, hvordan man skal handle, møder man uledsagede børn. I løbet af de første 48 timer af lanceringen, meldte 1500 ukrainske familier sig frivilligt til at være vært for uledsagede børn. Organisationen har åbnet børnevenlige støttecentre langs de store migrationsruter. Her kan børn og deres mødre få medicinsk og psykisk førstehjælp. Uledsagede børn bliver her identificeret, så de igen kan blive forenet med deres familier. Der er indtil videre støttecentre i Rumænien, Polen og Moldova.
UNICEF får hele tiden flere medarbejdere til landet, og tre medarbejdere fra deres Verdenslager i København er taget til Lviv, hvor de skal hjælpe med forsynings- og logistikarbejde. De skal altså hjælpe med at opsætte et lager, hvor det ukrainske team kan modtage og sende humanitære forsyninger.
Deres funding består udelukkende af donationer fra regeringer, fonde, virksomheder og privatpersoner, så derfor har de brug alt den søtte, de kan få. Du kan donere og støtte UNICEF’s arbejde gennem dette link !
Aktive NGO’er
Tidslinje
- 24 februar 2022: Rusland starter krigen, og UNICEF påbegynder deres arbejde.
Hvordan kan du hjælpe
Lignende projekter
Bæredygtig Ledelse af Vandressourcer
🟢 Projektet skal hjælpe befolkningen i det Vestbengalen med at bruge deres vandressourcer bæredygtigt.
Mission Øst hjælper i krigsramte Ukraine.
🟡 Mission Øst hjælper flygtningene inde i Ukraine.
Den Grønne Vej: hjælp til ukrainske flygtninge
🟡 Landsforeningen for Økosamfund (LØS) støtter Global Ecovillage Networks Ukraines arbejde med at tage imod flygtninge.
Frelsens Hær yder hjælp til Ukraine!
🟡 Frelsens Hær yder stor hjælp i Ukraine og nabolande.
Danmission hjælper med dialogen i Myanmar!
🟡 Danmission yder kommunikativ hjælp til befolkningen i Myanmar.
Oxfams indsats i Ukraine
🟡 Oxfam yder en stor indsats under krigen i Ukraine.
Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-03-29)