Projektets formål: Organisationen arbejder for at vilde dyr ikke mishandles i underholdningsindustrien.
Beskrivelse
Vilde dyr
Organisationen kæmper for at sikre vilde dyrs rettigheder. I lang tid kæmpede Anima for at gøre det ulovligt at have vilde dyr i cirkus i Danmark. I 2018 blev det endelig forbudt. Dog arbejder organisationen videre, da de ønsker at flere lande skal følge Danmarks eksempel. Dyrene i cirkus har ikke et glamoriøst liv, som nogle folk tror, istedet lever dyrene for det meste i transportbure, mens cirkusset kører for destination til destination. De vilde dyr skal arbejde på cirkustricks hver dag, som både er hårde og unaturlige for dem. I nogle tilfælde bliver dyrene fysisk mishandlet, således at træneren sikrer, at dyrene leverer cirkustricksene ordentligt. Det er derfor både farligt for dyrene selv og menneskene at holde dem fanget på denne måde.
Anima arbejder derudover også på, at vilde dyr overhovedet ikke skal arbejde i underholdnings- eller turistindustrien . De beskriver, hvordan dyrene lever ekstremt hårde liv, både når publikum ser på, men også når de går hjem. Anima har derfor flere fokus punkter, som skrevet på deres hjemmeside:
- “At sikre et forbud mod brug af vilde dyr i cirkus i Danmark (indført i 2018 efter årelangt pres) ー nu arbejder vi målrettet på et forbud i resten af EU
- At samarbejde med danske rejseselskaber om at stoppe med at sende gæster til delfinparker. Se vores delfinariefri liste her
- At få et permanent forbud mod at holde delfiner og hvaler i delfinarier i Europa
- At få et permanent forbud mod tyrefægtning i EU
- At oplyse forbrugere og turister om dyrenes forhold i industrien
- At sætte fokus på de mere oversete områder af industrien såsom elefantridning, krokodillefarme, klapning af løveunger og selfies med vilde dyr i fangenskab”
World Animal Protection (en af verdens største dyrerettigheds organisationer) har lavet en liste over de 10 mest horrible former for dyreattraktioner, som man skal undgå, hvis man ønsker at være en dyrevenlig tourist. De 10 attraktioner lyder således: at ride på elefanter, tage billeder med tigere, at gå ture med løver, at bære på havskildpadder, at se delfiner optræde, at besøge bjørne parker, dansende aber, at få rundtur i desmerkatte kaffeplantager, at kæle med slanger og kysse kobraer og slutteligt at se krokkodile farme. Du kan læse mere detaljeret om de forskellige attraktioner her . Organisationen skriver herudover også, at der er mere end 500.000 vilde dyr fanget i underholdningsindustrien verden over.
Anima skriver på deres hjemmeside, at du kan hjælpe med at ændre denne industri ved at opleve dyrene i naturen i deres naturlige omgivelser og derudover ikke støtte industrien. Det vil sige: sig altid nej tak, til at betale for at se dyr i enhver form for underholdningsbranche. Derudover kan du underskrive Animas underskriftsindsamling, hvor du erklærer dig for en dyrevenlig turist – her !
Aktive NGO’er
Tidslinje
- 2006: Anima udgiver en dybdegående artikel om dyrs forhold i pelsindustrien. De sætter fokus på trofæ jagt og laver en underskriftsindsamling imod dette.
- 2009: Anima udgiver artikel om vildedyrs forhold i cirkusser.
- 2018: Vilde dyr forbydes i cirkus i Danmark efter blandt andet Animas arbejde.
- 2021: Starter en underskriftsindsamling for at stoppe brugen af vilde dyr i cirkus i hele EU.
Hvordan kan du hjælpe
Lignende projekter
DOF hjælper den truede hedehøg.
🟡 Projekt Hedehøg beskytter den truede rovfugl, hedehøgen.Vær med til at redde regnskoven.
🟡 Verdens Skove arbejder for at redde regnskoven.Marsvin i fangeskab for videnskaben
🟡 Foreningen ønsker, at to marsvin sættes fri efter at være blevet tilfangetaget hos Fjord & Bælt.Vilde dyrs rettigheder
🟡 Organisationen arbejder for at vilde dyr ikke mishandles i underholdningsindustrien.Stop Finning – Stop the trade
🟡 Initiativet opfordrer til at ændre EU-lovgivningen således, at det bliver ulovligt at dræbe hajer for deres finner.Red bierne!
🟠 Initiativet havde til formål at beskytte bier og deres levesteder for at gøre en ende på udryddelsen af insekter i Europa.
Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-10-04)