
Kræftens Bekæmpelse arbejder for at mindske udbredelsen af kræft.
Vores mission: At færre får kræft, At flere overlever kræft, Et bedre liv med og efter kræft Kræftens Bekæmpelse – officiel mission statement
Om foreningen: Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har tre hovedformål, som lyder:
- at sørge for at færre får kræft
- at sørge for at flere overlever kræft
- at flere får et bedre liv med kræft
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende organisation og patientforening. De har lokalafdelinger over hele landet, som man kan være tilknyttet. Deres primære arbejdsopgaver er at lave forskning, oplysning, forbyggelse og patientstøtte. De støtter kræftforskning på danske hospitaler og universiteter og har desuden deres eget forskningscenter, Center for Kræftforskning. Foreningen har også rådgivningscentre og rådgivningstilbud i 44 forskelige dele af landet. De har Kræftlinjen, som man kan ringe eller skrive til, hvis man selv er berørt af kræft. Telefonen har åbent på hverdage mellem kl. 9 og 21, og i weekenderne mellem kl. 12 og 17.
Kræftens Bekæmpelse finanseries næsten udelukkende af donationer fra civilsamfundet, og kun 3 procent af deres indkomst finansieres af staten. De er altså meget afhængige af enkeltdonationer. Hvert år d. 16 april laver de en landsindsamling, og i 2022 indsamlede de hele 33 millioner kroner, og da kun 3% går til administrationen, foræres der mange penge til en god sag. Kræftens Bekæmpelse er desuden en del af Knæk Cancer sammen med TV2, som også har en landsindsamling hvert år, der kører henover en uge. I år fik de indsamlet 117.449.190 kroner.
Organisation
Globalt hovedkvarter: –
Dansk hovedkvarter: København
Andre lokationer: De har mange lokale afdelinger.
Bestyrelse: Helen Bernt Andersen, Per Gandrup, Marianne Karstensen, Børge Frank Koch, Jens Overgaard, Mads Nordahl Svendsen, Anny Winther, Adele Davis Boe, Henrik Buchhave, Karen Marie Dalgaard, Sri Sai Das, Bente Hyldahl Fogh, Herdis Hanghøi, Marianne Nord Hansen, Camilla Kragelund, Jesper Rotvig Jensen, Sidse Hertz Larsen, Per Larsen, Morten Lemche, Fie Mølholt, Kirsten Halskov Madsen, Jytte Møller, Birgitte Offersen, Anja Olsen, Ida Pedersen, Line Paarup Kirkeby Petersen, Katrine Louise Raun, Per Sjøgren, Mikael Skytte og Susanne Ulk.
NGO’ens historie i Danmark
Tidslinje
- 1904: Nogle danske læger beslutter sig for at danne Den Almindelig Danske Lægeforenings Cancercomite.
- 1912: Der bliver lavet en landsdækkende indsamling til Radiumfondet, som har til opgave at drive kræftsygehuse.
- 1928: Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse stiftes ved en sammenlægning af aktiviteter og økonomi fra Cancerkomiteen og Radiumfondet. Deres vigtigste opgaver er at helbrede og behandle patienter.
- 1942: Grundstenene til Cancerregisteret bliver lagt af Johannes Clemmensen. Her registreres alle danske tilfælde af kræft.
- 1949: Kræftens Bekæmpelse opretter et biologisk institut for forskning i kræft.
- 1960’erne og 70’erne: Organisationen vælger at styrke deres forsknings fokus.
- 1980’erne: Kræftens Bekæmpelse inkluderer et tredje fokus, som er at støtte kræft patienter og deres pårørende.
- 1989: Kræftlinjen bliver oprettet, her kan kræftpatienter få rådgivning hver dag.
- 1997: Cancerregisteret overgår til Sundhedsstyrelsen. Kræftens Bekæmpelse bruger dog stadig registeret i deres forskningsarbejde.
- 2014: Kræftlinjen udvides med et online beskedsystem.
Hvordan kan du hjælpe?
Lignende NGO’er
Denne side er skrevet af Our Only Home (2022-11-28)