Dyreforsøg er forankret i EU’s videnskabelige praksis

Stop vivisektion dyreforsøg

Som det tredje vellykkede Europæiske Borgerinitiativ (DEB), blev initiativet “Stop vivisection” indsendt i 2013 med et krav om forbud mod dyreforsøg til biomedicinsk og toksikologisk forskning i EU. Spørgsmålet er, om de retlige rammer og denne praksis er blevet ændret siden da?


Skrevet af Sophia Stille // 10.09.2021. Oversat af Lea Gormsen // 10.09.2021

Dyreforsøg – almen praksis?

Ifølge organisationen “Cruelty free international” blev 23.5 millioner dyr dræbt i forbindelse med videnskabelige forsøg i EU i 2017[1]. Det er almen praksis, at ny medicin eller biomedicinske produkter bliver testet på dyr, som enten dør under forsøget eller bliver dræbt bagefter. Handlingen er ofte retfærdiggjort med de enorme forskningsmæssige fremskridt, der er opnået takket være disse eksperimenter. Denne praksis kaldes også vivisektion, som i ordbogen Britannica defineres som: en “operation på et levende dyr til eksperimentelle snarere end helbredende formål; mere generelt alle eksperimenter på levende dyr.”

Det Europæiske Borgerinitiativ (DEB) “Stop vivisektion” blev registreret i 2012 med ønsket om at kæmpe for dyrenes beskyttelse og rettigheder. Tre år senere, efter at have indsamlet mere end 1.15 millioner underskrifter, blev initiativet dømt succesfuldt af Den Europæiske Kommission. DEB er en ordning, der gør det muligt for EU borgere at involvere sig i EU’s beslutningstagning. Hvis et initiativ skal være succesfuldt, skal arrangørene indsamle en million underskrifter fra borgere i mindst syv forskellige EU lande. Hvis dette lykkedes, skal kommissionen overveje forslagene og fremlægge et svar.

initiativ til at stoppe dyreforsøg

Initiativtagerne af “Stop Vivisection” krævede et “paradigmeskift i den måde, hvorpå biomedicinsk og toksikologisk forskning udføres”. Mere specifikt opfordrede de Den Europæiske Kommission til at tilbagekalde direktivet 2010/63/EU med henblik på at beskytte dyr, som bruges til videnskabelige forsøg. Istedet, krævede de en ny lovgivning, der ikke baserer forskningsmetoder på dyreforsøg. De understregede desuden klare etiske indvendinger mod dyreforsøg og opfordrede til en ramme, der gør det obligatorisk at anvende data, der er direkte relevante for mennesker. Endelig kritiserede forslagsstillerne direktivet, idet de hævdede, at det sætter markeds- og finansielle interesser over dyrevelfærd.

Mere end 130 organisationer, foreninger og partier i mange forskellige medlemslande støttede initiativet, for eksempel animal equality e.V, tasso e.V. og Ärzte gegen Tierversuche e.V. (Doctors against Animal testing). Men der blev alligevel rejst stemmer imod initiativet. Mere end 120 organisationer, universiteter og aktører i industrien underskrev en erklæring, som viste deres støtte til direktivet 2010/63/EU. De understregede betydningen af dyreforsøg for at fremme metoder til helbredelse af sygdomme som kræft og Alzheimers. I erklæring gjorde de sig dog enige i, at dyreforsøg skulle reduceres så meget som muligt. European Animal Research Association (EARA) erklærede, at en ophævelse af direktivet ville skade Europas førende rolle i forbindelse med fremskridt inden for lægevidenskaben.[2]

Kommissionens svar

I juni 2015 offentliggjorde Kommissionen deres svar, hvor de gjorde sig enige i, at dyreforsøg i sidste ende skal udfases i EU. Dog, erklærede Kommissionen sig uenig i initiativtagernes fremgangsmåde. Ifølge Kommissionen er direktivet om beskyttelsen af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (2010/63/EU) den rette lovgivning til at nå initiativets mål. Det indeholder en plan om at erstatte dyreforsøg fuldstændigt som det endelige mål, så snart det er videnskabeligt muligt. Derudover foreslog Kommissionen en videnskabelig konference med eksperter og interessenter, der skulle videreudvikle udfasningen af dyreforsøg. Denne konference blev afholdt i december 2016. Senere offentliggjorde kommissionen en opfølgningsrapport i November 2017, som undersøgte, om direktivets mål bliver nået, især under hensyntagen til fremskridtene inden for forsøgsmetoder uden brug af dyr.

Hvad nu?

Som man kunne forestille sig, var forslagsstillerne ikke tilfredse med de foranstaltninger, som Europa-Kommissionen foreslog. Det skal dog siges, at der er mange forskellige aktører, interessenter og interesser involveret i biomedicinsk afprøvning og forskning. Derfor vil det sandsynligvis tage mange år og rundbordssamtaler samt fremskridt inden for alternative forsøgsmetoder at opnå en forskningsverden uden dyreforsøg i EU. Initiativtagerne og de organisationer, der støtter initiativet, arbejder derfor stadig på at opnå en bedre beskyttelse af dyr i videnskabelig forskning. Hvis du vil vide mere, kan du følge dem på de socialemedier eller besøge deres officielle websted. Hvis du vil holde dig opdateret, kan du besøge vores websted, hvor vi vil informere dig om nyheder om dette og andre Europæiske Borgerinitiativer.

Litteratur:

med tilskud fra europanaevnet

Scroll til toppen