Rent vand og sanitet er en menneskeret!

Vand og sanitet er en menneskeret!

Right2Water var det første succesfulde Europæiske Borgerinitiativ, som langt overgik det krævede antal underskrifter for at få Europa Kommissionen til at ty til handling. Right2Water-initiativet kæmper for, at alle kan få adgang til rent vand.

Skrevet af Lea Gormsen // 01.09.2021

Initiativet “Right2Water”

Dette Europæiske Borgerinitiativ blev registreret den femte oktober 2012 og kæmpede for, at adgang til rent vand og sanitet skulle ses som en menneskeret i EU. I bilaget skrevet til Kommissionen af forslagsstillerne, står der bl.a.:

  1. EU-institutionerne og medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at alle
    indbyggere har adgang til rent vand og sanitet.
  2. Vandforsyning og forvaltning af ressourcer skal ikke underlægges det indre markeds regler, og vandforsyning skal ikke liberaliseres.
  3. EU skal øge sine bestræbelser på at sikre almen adgang til rent vand og sanitet”.[1]

DEB er en ordning, der gør det muligt for EU-borgere at involvere sig i EU’s beslutningstagning. Hvis et initiativ skal være succesfuldt, skal initiativtagerne indsamle en million underskrifter fra borgere i mindst syv forskellige EU lande. Dette initiativ indsamlede hele 1.884.790 underskrifter fra 13 forskellige lande og blev det første vellykkede borgerinitiativ.

Right2Water var det første succesrige europæiske borgerinitiativ, der opnåede det nødvendige antal underskrifter

Grunden til initiativet

I bilaget står det beskrevet, at rent vand er en nødvendighed hvis ikke man skal dehydrere eller risikere vand-relaterede sygdomme, derudover bruges rent vand til at lave mad med, det konsumeres og bruges til personlig hygiejne. Retten til vand er et grundlæggende spørgsmål om værdighed, og dermed er muligheden for sanitet en måde at beskytte den menneskelige værdighed og privatlivets fred på. Dermed er vand en menneskeret, og alle burde have adgang til tilstrækkelige mængder af rent vand. Udover dette skriver forslagsstillerne også, at vand burde være tilgængelig på en økonomisk overkommelig, participatorisk og ikke-diskriminerende måde.

Forslagsstillerne anfører, at retten til vand er vores tids største menneskerettighedsproblem. Jo flere mennesker der ikke har adgang til rent vand, jo flere mennesker vil sulte, potentielt være smittebærere og miste børn i en tidlig alder. Sanitet er livsnødvendigt!

Forslagsstillerne mener, at det er regeringerne, som skal holdes til ansvar for at deres borgere har adgang til vand. Samtidig skal regeringerne ikke hovedsageligt fokusere på de urbane områders adgang til vand, men også kigge den anden vej mod landdistrikterne, hvor mange marginaliserede og sårbare mennesker bor. Slutteligt udfolder initiativtagerne seks forslag, som lyder således:

  • At implementere mekanismer, systemer, strategier osv. for at sikre menneskerettighedsforpligtelserne i forbindelse med adgang til rent drikkevand og sanitet gradvist opfyldes fuldt ud.
  • At sikre fuld gennemsigtighed i planlægnings- og gennemførelsesprocessen. At være særlig opmærksom på personer, der tilhører sårbare og marginaliserede grupper, bl.a. ved at respektere principperne om ikke-diskrimination og ligestilling mellem kønnene
  • at integrere menneskerettigheder i konsekvensanalyser (impact assessment) i hele processen for at sikre levering af tjenesteydelser, hvor det er relevant;
  • At sikre, at processen er i overensstemmelse med statens menneskerettighedslovgivning, og sørge for tilstrækkelig kapacitet til at overvåge og håndhæve disse bestemmelser
  • At sikre effektive retsmidler i tilfælde af, at menneskerettighederne krænkes, og at der i denne situation er indført ansvarlighedsmekanismer på det relevante niveau
muligheden for sanitet en måde at beskytte den menneskelige værdighed og privatlivets fred på

Kommissionens svar

Den 19 marts 2014 besvarede Kommissionen initiativet og imødekom nogle af dets anmodninger. De ændringer, som Kommissionen ville handle på i direkte relation til initiativet, kan læses nedenfor:

  • styrke gennemførelsen af sin vandkvalitetslovgivning på grundlag af forpligtelserne i syvende miljøhandlingsprogram og vandplanen
  • lancere en offentlig høring på EU-plan om drikkevandsdirektivet, navnlig med henblik på at forbedre adgangen til vand af høj kvalitet i EU
  • forbedre gennemsigtigheden for byspildevand og dataforvaltningen i forbindelse med drikkevand og undersøge idéen om benchmarking af vandkvalitet
  • sikre en mere struktureret dialog mellem interessenter om gennemsigtighed inden for vandsektoren
  • samarbejde med eksisterende initiativer for at udforme en bredere række benchmarks for forsyningspligtydelser
  • fremme innovative strategier for udviklingsbistand (f.eks. støtte til partnerskaber mellem vandoperatører og offentlig-offentlige partnerskaber); fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne (f.eks. om solidaritetsinstrumenter) og finde frem til nye samarbejdsmuligheder
  • slå til lyd for universel adgang til sikkert drikkevand og sanitet som et prioriteret område for fremtidige bæredygtige udviklingsmål.[2]

Dette er et helhedsbillede af de ændringer, som Kommissionen forpligtede sig til i 2014. I det næste afsnit er det muligt at læse om, hvad der er sket siden da.

Vand skal være overkommeligt, deltagende og ikke-diskriminerende

Siden 2014

I 2018 fremsatte Kommissionen et forslag, som var en direkte opfølgning på Right2Water-initiativet. Forslaget var en tilpasning af “The Revised Drinking Water Directive”. Dette forslag ville sikre rent drikkevand til alle borgere i EU og sikre, at det vand der konsumeres, er af højeste kvalitet. Senere blev forslaget endeligt vedtaget af medlemmerne i Parlamentet den 16. december 2020.

Den nye aftale omfatter kontrol af vand fra hanen, drikkevandsressourcer og distributionssystemer for at sikre, at det er fri for forurening. Direktivet vil også sætte fokus på forurenende stoffer som mikroplast, hormonforstyrrende stoffer og andre typer af kemikalier. Aftalen vil også forpligte hver enkelt medlemsstat til at forbedre eller bevare adgangen til sikkert drikkevand for alle borgere og især marginaliserede grupper.

Den nye lov vil gøre Det Europæiske Kemikalieagentur til en central aktør i det nye system, da de skal sikre, at de stoffer, der anvendes i produkter, som kommer i kontakt med vand, er ufarlige.

Hvad nu?

Vi har endnu ikke hørt noget nyt fra “The Drinking Water Directive”(TDWD), men det er af vores forståelse, at de agter at implementere de ovenstående forordninger. Hvis du ønsker at holde dig opdateret på TDWD’s forlsag og lovgivninger i fremtiden, så smut forbi OOH hjemmeside.

Footnotes:

communication, page 2 ↑

Communication.pdf, page 13 ↑

Litteratur

med tilskud fra europanaevnet

Scroll to Top