Ressourceknaphed – hvad kan vi gøre?

Skrevet af  Sophia Stille d. 27/09/2022

Vores ressourcer bliver færre og færre, og flere og flere forskere og organisationer opfordrer til handling. Hvad er ressourceknaphed, og hvordan kan vi være med til at modvirke det?

Hvad er ressourceknaphed?

Ressourceknaphed beskriver det fænomen, at vi bruger flere af jordens ressourcer, end den har til rådighed. Efterspørgslen på ressourcer bliver ved med at stige, selvom mængden af ressourcer til rådighed fortsat falder.  Vores økonomiske vækst bliver derfor mindre og mindre bæredygtig, og samtidig vokser den sociale ulighed i takt med, at ressourcerne og dermed produkterne bliver dyrere.

Ressourcerne opdeles i fornybare og ikke-fornybare ressourcer. Ikke-fornybare ressourcer omfatter alle de ressourcer, der ikke kan reproduceres i løbet af en levetid, f.eks. kul, olie eller sjældne jordarter. Det tager ofte millioner af år at producere disse ressourcer, og vi opbruger dem altså meget hurtigere, end de kan nå at gendannes. Fornybare ressourcer kan gendannes hurtigere, og mange af dem skabes kontinuerligt gennem naturlige processer, som f.eks. vindkraft, planter, dyr, solenergi, plantebiomasse, geotermisk varme eller havets tidevand.

Hvilke ressourcer er mest udsat? 

Selv om det kan lyde overraskende, er ferskvand den mest knappe ressource lige nu. Klimakrisen forværrer tørkeperioder, og samtidig bliver vi flere og flere mennesker på planeten, som har brug for vand. FN forventer, at 1,8 milliarder mennesker  vil leve i områder med ekstrem mangel på ferskvand i 2025. Så selv om det  endnu ikke virker som et presserende problem for mange mennesker, er det vigtigt at betragte vand som en værdifuld og kostbar ressource.

En mere ukendt og sjælden ressource er fosfor, som ofte er hovedbestanddelen i gødning og derfor er meget vigtig for vores fødevareproduktion. Grundstoffet udvindes kun i nogle få lande, f.eks. i USA, Kina og Marokko. Det globale fosforforskningsinitiativ “Global Phospohorus Research Initiative” anslår, at fosforreserverne kan være udtømt i løbet af de næste 50-100 år, hvis vi ikke finder nye reserver.

Bedre kendte ressourcer, der er ved at blive knappe, er olie, gas og kul, som ofte diskuteres i forbindelse med klimakrisen. Dette betyder, at vi bliver vi nødt til at satse på bæredygtige og vedvarende alternativer snart.

Earth Overshoot Day

Hvis vi fortsætter med at udtømme jordens ressourcer i stedet for at gå over til fornybare ressourcer, betyder det, at vi snart vil løbe tør for mange af dem. Dette fremgår også af den årlige Earth Overshoot Day, som fandt sted den 28. juli i år. Denne dag markerer det øjeblik, hvor alle de ressourcer, der faktisk er til rådighed i løbet af et helt år, er opbrugt. Med andre ord overstiger vores forbrug den mængde ressourcer, vi har til rådighed hvert år, hvis ressourcerne skal nå at gendannes. 

Ifølge Germanwatch var 1970 det første år, hvor de årlige midler blev opbrugt inden årets udgang. I dag falder hvert lands Earth Overshoot Day på forskellige datoer, afhængigt af landets ressourceforbrug. Mens nogle lande ikke engang har en overskridelsesdag, bruger andre lande deres tildelte ressourcer meget tidligt på året, f.eks. opbrugte Belgien deres ressourcer den 26. marts og Danmark den 28. Marts.

Hvordan kan vi modvirke ressourceknapheden?

Svaret på dette spørgsmål er faktisk meget indlysende: Vi skal bruge færre ressourcer. Men det er naturligvis lettere sagt end gjort, især fordi den enkelte ofte har ringe indflydelse på de processer, der bestemmer, hvordan ressourcerne forbruges. Der er imidlertid afgørende faktorer, som vi kan være opmærksomme på for at leve mere bevidst og spare på ressourcerne.

• Spar på vandet – sluk for vandhanen, tag kortere brusebade
• Spar på energien – sørg for at slukke lyset, brug husholdningsapparater bevidst
• Følg en plantebaseret kost; spis mindre kød
• Køb brugt elektronik; brug det længere og genbrug ødelagt udstyr
• Køb mindre nyt tøj og køb i stedet brugt tøj; reparer tøj
• Skift til transport med lav eller ingen emissioner; samkørsel; tag toget i stedet for at flyve
• Deltag i bevidstgørelse og aktivisme; informer dig selv og deltag i bevægelser som f.eks. #movethedate  

De ovenstående råd er alle forskellige måder at spare på ressourcerne på og samtidig en måde at afhjælpe klimakrisen på. Selv om mange af disse alternativer er velkendte, er det vigtigt at blive mindet om dem. Vi har kun en jord, så lad os passe på den!

Referencer